fredag den 15. juli 2011

Våååde blomster - lysegul daglilje

Jeg må indrømme at jeg er ved at få 'hulekuller' af at være inde så meget de sidste dage. Så da regnen stoppede et øjeblik, fór jeg ud med kameraet.
Jeg har læst et par gange på et have-forum, om folk som går og sprøjter vand på deres blomster, inden de tager billeder, fordi det ser så godt ud på billeder. Jeg kan kun sige, at det har altså ikke været nødvendigt de sidste par dage :-D


De er nogle seje små nogle, de blomster, tænk at de overhovedet orker at springe ud, når det bare vælter ned.
Dette er min lysegule daglilje, som jeg viste i knop forleden. Det er nok den jeg har glædet mig mest til at se, fordi jeg købte den sidste sommer.
Det er Hemerocallis 'Double River Wye'. Jeg mener at den skulle dufte, men i hvert fald ikke i regnvejr :-)


Den står som sagt hér for enden af mit lyserøde bed, sammen med nogle af de andre lysegule blomster i år.


Jeg synes på en måde at det lysegule gør, at det lyserøde hænger bedre sammen med de ferskenfarvede dagliljer i baggrunden. Men måske er det mig og min 'mærkelige' kærlighed for gul, som gør det :-D 


Jeg syntes bare at jeg måtte vise denne lille stakkel... Det er en nyudsprungen Dahlia. Ser det ikke bare ud som om den siger: 'Stopper den regn ikke snart, jeg kan ikke mere.' Den ligner virkelig en våd hundehvalp, synes jeg :-)


Jeg tog lige endnu et billede af både dagliljen og dahliaen senere, da de var lidt tørrere, men så var det til gengæld mørkt. Jeg kan nu også godt lide billeder af blomster om aftenen med blitz, fordi man virkelig kan se enkelthederne.


Denne lille stakkel sprang også ud i regnen. Det er 'Pink Damask' igen.


Men denne bid står i hjørnet af forhaven ved det store grantræ, og hér bliver den noget højere end i hoveddørsbedet.
Jeg kan så godt lide de gule Lysimachia med flerfarvede blade, som står bagved.


De ensfarvede har jeg måttet forvise fra min have, for de gror simpelthen for godt i min våde lerjord. Men den plettede gror lige tilpas, og så synes jeg samtidig at bladene er søde.


De står også her i forhavebedet, foran min violfrøstjerne.
Den er bare så flot nu, og virkelig høj. Den får kun morgensol, så det er den åbenbart glad for.


Jeg synes simpelthen at violfrøstjernen har de yndigste små blomster. Den er navnløs, da den er købt på et plantemarked.


Ved siden af Lysmichiaen har jeg min lyse stjerneskærm stående. Blomsterne er så fine og yndige. Den er også navnløs, da den er arvet :-)

Det forlyder at det måske skulle blive havevejr i morgen. DÉT kunne jeg godt bruge :-)
God weekend til jer alle.

9 kommentarer:

  1. Hej Hanne

    Spændende at se dine blomster.

    Jo, den dahlia ser ked ud af det!

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  2. Hej Hanne.
    Flotte billeder.
    Regnen ødelægger mange blomster.
    Jeg kan ikke oprette indlæg på min blog, one com er ved at lave opdateringer, så indtil på tirsdag er der problemer.....øv,men jeg kan læse på bloggene.
    Tak for din kommentar til mine græsser.
    Ha´en god week-end.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  3. De ser lidt sølle ud nogle af blomsterne. Nu er det lørdag morgen og her skinner solen så dejligt, så i dag skal jeg i haven og have klippet en masse ned.
    Din violfrøstjerne er magen til min. Jeg har heller ikke navn på den, men den er bare yndig.
    God arbejdslyst til dig i dag....

    SvarSlet
  4. Kære Hanne.

    Det er en fornøjelse at se så mange skønne blomster din have rummer.

    Tak for din kommentar. Ja, det er rigtigt at haven fylder meget i vores liv. Vi kan også godt lide når haven ligesom tager over og selv viser vej. Da gælder det blot om at være lydhør.

    Kh Jørn

    SvarSlet
  5. Hej Hanne
    Sjovt nok så har jeg også en 'Double River Wye', vi har godt nok meget den samme smag, det har du ret i.
    Ja og så var det dejligt at kunne komme ud i dag, det er ikke til at holde ud til at sidde inde i regnvejr. Til vinter så leger vi inde, men ikke nu
    :-)

    SvarSlet
  6. Jeg er enig med dig i at de gule og lyserøde hænger ret fint sammen. Det går dog ikke at blande dem hos mig hvor jeg har blå og røde toner i samme bed, ha, ha! Jeg har til gengæld gule og hvide ( og anmasende blå som jeg ikke nænner at fjerne) i et andet bed.
    Dine billeder fra om aftenen yder blomsterne mest retfærdighed stakkels Dahlia- jeg kan godt forstå at de skutter sig i regnen. Jeg håber at du nåede i haven i det gode vejr igår for øv jeg har lige læst at vejret forsætter sådan de næste mange dage:(

    SvarSlet
  7. Oj så mkt vackert du visar :)
    å missa inte

    B
    L
    O
    G
    G
    P
    A
    R
    T
    Y
    T

    som fortsätter hela helgen.....
    VÄLKOMMEN :)
    Håkan

    SvarSlet
  8. Gode billeder.
    Hvor er din Lysegule Daglilje smuk.

    SvarSlet
  9. Sikke nogle bede!

    De ligner nærmest færdige buketter :-)

    SvarSlet